Er du DigitalLeads nye erfarne og ambitiøse økonomi- og administrationschef?

Som økonomi- og administrationschef hos Danmarks digitale klynge, DigitalLead, (www.digitallead.dk) får du en central placering med ansvar for ledelse og udvikling af DigitalLeads samlede økonomi-, IT- og HR- administration. Du refererer til vores CEO og arbejder tæt sammen med den øvrige ledelse og organisation. Dit arbejdssted kan være København, Aarhus eller Aalborg.

Din opgave i en kompleks organisation, der er delvist finansieret af medlemsbidrag og delvist af offentlige bevillinger, er at holde fuldt fokus på, at indtægter og udgifter stemmer i hele organisationen. Du skal kunne arbejde på tværs og sikre, at konkrete indsatser nøje er koblet sammen med styring af økonomi og strategiudvikling. Det fordrer, at du både har det strategiske overblik og sans for detaljen.

En af dine væsentlige opgaver bliver at tegne vores fremtidige administrative/økonomiske set-up, hvor fokus er på opgaveløsning, ansvar, uddelegering og organisering. Du skal desuden trække og bearbejde data og nøgletal, der kan medvirke til at kvalificere økonomiske og administrative beslutninger.

Ansvarsområderne i stillingen består bl.a. af følgende:

  • Overordnet økonomistyring
  • Administration og styring af indtægter fra offentlige bevillinger
  • Løn, ferie og HR-opgaver
  • Udarbejdelse og afstemning af årsregnskab
  • Budgetudarbejdelse og afstemning

Dine kvalifikationer:

Vi søger en kandidat, der har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra offentligt/privat samarbejde, herunder indsigt i samarbejde med styrelser og/eller ministerier. Hvis du har erfaring med EU-projekter, er det også en fordel.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har ledererfaring, gerne fra ledelse i en kompleks organisation
  • Har gode kommunikationsevner og kan formidle budskaber på en letforståelig måde
  • Har stor indsigt i økonomistyring og controlling
  • Er god til at se muligheder på tværs af organisationen
  • Kan assistere vores CEO, ledergruppe og bestyrelse med økonomisk overblik

Vi tilbyder dig:

  • Et udfordrende job i et ambitiøst og udviklingsorienteret miljø
  • En uformel og åben organisation, hvor samarbejde og de gode relationer internt såvel som eksternt er nøglen til succes
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder gennem alsidige arbejdsopgaver, der vil udfordre din viden og kompetencer
  • Individuel løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte CEO Carolina Benjaminsen på cb@digitallead.dk eller 53 38 01 22.

Er du interesseret?

Så søg stillingen senest den 8. august 2021 – send din ansøgning til CEO Carolina Benjaminsen på cb@digitallead.dk.

Ansøgningsfrist: 8. august 2021
Spørgsmål? Kontakt Carolina Benjaminsen, cb@digitallead.dk 

For mere information

LinkedIn logo Carolina Benjaminsen

Carolina Benjaminsen

CEO
+45 53 38 01 22
cb|digitallead.dk