Vi hjælper med at få studerende til at tænke cybersikkerhed som karrierevej

En af vores fokusområder er at integrere cyber security inden for entrepreneurship-uddannelser. Dette gøres for at opnå flere cyber security-startups samt rekruttere talent og kompetencer til nøgleroller i industrien, forsvaret og det offentlige.

To inspirerende dage med cybersikkerhed og iværksætteri som omdrejningspunkt har været med til at afdække potentialet og gøde vandende for, at flere studerende tænker cyber som karrierevej.

Vi har i samarbejde med både Københavns Erhvervs Akademi og Copenhagen Business School afholdt en inspirerende dag på hver uddannelsesinstitution, der satte fokus på cybersikkerhed og iværksætteri. Formålet med disse dage er få flere studerende til at arbejde med cybersikkerhed og tænke det ind som mulig karrierevej – også selvom man ikke har en teknisk baggrund.

De stigende cybersikkerhedskrav betyder nemlig, at det er nødvendigt også at mobilisere øvrige medarbejdere og tænke cybersikkerhed som helhed ude i virksomhederne.

Uddannelsesdagene er en af aktiviteterne som vi laver for Center For Cybersikkerhed.

Læs hele historien her

Cyber Challenge Lab

Cyber Challenge Lab er et innovationsforløb hvor vi rekrutterer større virksomheder, myndigheder, andre organisationer eller grupper af virksomheder til at stille en cybersecurity udfordring for deltagerne. 

Resultater af et challenge lab kan være projekter eller kommercielle partnerskaber mellem deltagere og challenge owner, der bidrager til at løse den givne udfordring, enten ved hjælp af udvikling på eksisterende løsninger og services, eller oprettelse af innovationspartnerskaber for nye cybersikkerhedsløsninger til gavn for dansk erhvervsliv og samfundssikkerhed. 

Cyber Challenge Lab er et innovationsforløb designet til at forbinde større virksomheder, myndigheder og organisationer, der ønsker at udfordre status quo inden for cybersikkerhed, med de mest relevante leverandører og videnspartnere i det danske økosystem.

Cyber Community Collider - Skab Forbindelser, Styrk Sikkerheden til et uformelt netværksarrangement

Er du passioneret omkring cybersikkerhed? Vil du udvide dit netværk og møde eksperter inden for feltet? Collider er stedet for dig! Dette event er en unik mulighed for at netværke med ligesindede og få indsigt i de seneste trends og udfordringer inden for cybersikkerhed.

Til disse events varierer programmet fra gang til gang, men fælles for dem alle er, at de er gratis og for alle med interesse for cybersikkerhed, uanset om du er forsker, startup, offentlig institution eller noget helt fjerde.

Kort og godt kan du forvente at:

  • Møde cyberfællesskabet
  • Netværke i en afslappet atmosfære
  • Blive inspireret til at finde nye samarbejdspartnere og muligheder

Vi afholder løbende nye Cyber Community Colliders rundt omkring i landet, så hold øje med vores eventkalender for næste meetup.